Master Class hos Fox Media
 - Har du en god idé, som du brænder efter at få produceret på film?
- Har du lyst til at prøve dit talent af i en tryg og hyggelig atmosfære?
- Vil du gerne lære andre at kende, som du kan arbejde videre med efter kurset?Vil du gerne stå med din egen film i hånden søndag aften?
Mulighederne for at lave film derhjemme er uendelige, men alligevel kan det være svært at få det hele stablet på benene. Vejen er alligevel lang, før man står med en færdig film i hånden. Derfor har Fox Media tilrettelagt en produktionsweekend, hvor du i en gruppe på 4 laver en kort dokumentarfilm vejledt af professionelle tv- og filmfolk som sikrer at du lærer at bruge de forskellige værktøjer undervejs. Desuden sikrer en professionel klipper fra filmbranchen at din film bliver så god som mulig.
Hovedunderviseren er Robert Fox, som har stor erfaring med at lave film til tv, biografer og virksomheder. Robert har også undervisningserfaring fra blandt andet kort- og dokumentarfilmskolen, og gymnasier. Robert er uddannet Master of Arts i video fra Middelsex University, Center of Art & Design i London og har lavet dramadokumentariske film til biograferne samt dokumentarfilm til fjernsynet. Filmene er som regel også blevet vist i udlandet. Robert har således arbejdet sammen med Zentropa, Easy Film, DR1, DR2, TV2, Svensk TV, Norsk TV, BBC, Discovery og en lang række andre.
Produktionsweekendens emner er blandt andre:
- En dokumentarfilms opbygning og struktur
- Fortællingen – hvordan fortæller du filmen?
- Planen – hvad skal planlægges, og hvad kan du bruge det til?
- Idéudvikling og pitch til holdet
- Brug af musik
- At lade billederne fortælle
- Hvordan kan jeg komme videre med produktion og uddannelse?
- Internettets muligheder
Vi vil bede dig om at komme så uforberedt som muligt, og være åben og positiv over for dine egne og andres indskud. At lave en god film handler om at vide hvor man vil hen og have et mål, men også om at være til stede i nuet og at kunne improvisere.
Pris per deltager:
4.000 kroner inklusive undervisning, frokost alle tre dage, kaffe, te, sodavand og frugt.
Hvor og hvornår
: 1-3. oktober 2010 (12 ledige pladser)
Fredag begynder vi klokken 16 og slutter klokken 20. Lørdag begynder vi klokken 9 og fortsætter til sidst på eftermiddagen, og søndag begynder vi ligeledes klokken 9, men afslutter ca. klokken 18. Stedet er Fox Media, Njalsgade 17B, 4 sal, 2300 København S (Islands Brygge). Antal deltagere:
For at du skal få så meget ud af produktionsweekenden som muligt, er der højst tolv deltagere på kurset. Kurset gennemføres ikke ved færre end fire tilmeldte.
Praktisk information:
Du kan selv medbringe klippeprogram og kamera, men det er vigtigt at dine holdkammerater er enige om at bruge det.
Tilmelding:
Send en mail eller ring til os på telefon 26256820 (bedst hverdage mellem klokken 9-17). Betaling:
Når vi har bekræftet din tilmelding, betaler du hele kursusafgiften til vores bankkonto. Detaljer angående betaling får du sammen med bekræftelsen. Din tilmelding bliver først endelig registreret, når vi har modtaget din betaling. Hvis du melder dig fra kurset, og der er mere end 30 dage til kursusstart, tilbagebetaler vi hele det indbetalte beløb. Er der mindre end 30 dage til kursusstart ved framelding, bliver det indbetalte refunderet minus et administrationsgebyr på 500 kroner. Skulle kurset blive aflyst af Fox Media, tilbagebetaler vi hele det indbetalte beløb.
|